Historie

Gartneriet Oldenbjerg blev grundlagt i 1966 af nuværende ejer Erik Oldenbjerg.
I de første 20 år bestod produktionen af dyrkning grønsager.

I dag er hovedkulturen Canna - Indica som produceres i ca. 70.000 stk. i henholdsvis 15-17-19 og 24 cm potter. Interessen for netop denne kultur er, at det er en utrolig flot plante, som ikke er markedsført nok til udplantning i de danske haver.

Canna - Indica er ikke nogen ny plante, men de sorter der har været markedsført i de sidste 50 år har haft den minus at blive for høje.
De gartnere der producerede Canna havde så den mulighed at retardere planterne, som så blev en del lavere, men bivirkningen ved dette var at blomsterevnen sænkedes væsentligt.

Gartneriet Oldenbjerg valgte da at søge nye veje. Ved at kende sin gødningslære, er der en del muligheder, som kan bruges så planterne ikke strækker sig så meget.
Næste skridt blev så at søge ud i den store verden og se om der fandtes Cannaer som kunne bruges.
Erik Oldenbjergs søn Claus Oldenbjerg var på en studietur til New Zealand i 1987.
Under en vellykket rejse på 6 måneder, brugte han en del tid i New Zealand på at finde nye Cannasorter - og det lykkedes.

Da klimaet derover ikke er det samme som her, var det svært at finde de rigtige sorter, så efter lang opformering kan vi i dag vise 4-6 helt nye sorter her i Europa.

Alle sorterne er afprøvet på friland, minimum 2 år før de bliver til salg, så vi dermed undgår utilfredse kunder.